SEVÆRDIGHEDER
På opdagelse i Sønderjylland
- eventyrlige oplevelser venter lige om hjørnet.
Tag på opdagelse i det pragtfulde Sønderjylland med udgangspunkt i Christie´s Sdr. Hostrup Kro. Der er masser af muligheder i Sønderjylland.
Landskabet spænder fra den frodige østkyst til den barske og særprægede vestkyst med diger, græssende får og flokke af trækfugle.
Oplev Danmarkshistorien fra Sønderjylland. Her er enestående historiske seværdigheder og minderige steder, smukke, levende købstæder med hyggelige strøg, velbevarende borgerhuse og en stemning, der er helt særegen.
Tag fiskestangen ved hånden og prøv kræfter med laks og ørred en tidlig morgen langs en stille å eller tag på fiskeri på fjorden med en lokalkendt fisker. I kan dyrke jeres favoritsport i området eller lære en ny sport at kende blandt nye mennesker.
I er velkommen i de lokale sportscentre, og gæster bliver godt modtaget i egnens golf- og sejlklubber.
Sønderjylland er fuld af oplevelser, der venter på at blive oplevet - god eventyrlyst.
Vi er godt kendt i området, og vi hjælper gerne vore gæster på vej til gode oplevelser.
På følgende hjemmesider kan I få yderligere oplysninger:
www.aabenraa-turist.dk
www.visitkrusaa.dk
www.sdj-golfklub.dk
www.benniksgaard.com







